Én god kop kaffe

Blomstrende sommermad

 

Få inspiration og lad din sommermad blomstre

Fotor071620289Blomster er smukke; vi nyder synet af dem i haven og i naturen hver eneste dag og har gjort det i hundrede år. Vi nyder deres skønhed og duft. Men kun sjældent deres smag. 

Det er dog ikke en ny opfindelse at bruge blomster i madlavning. Du har garanteret allerede lavet det populære hyldeblomstsaft eller drukket the, der indeholder blomster. Mange blomster bruger vi i vores køkken uden at tænke over, at det er blomster. Er du i tvivl om hvilke blomster, du kan spise eller mangler du inspiration til, hvordan du kan bruge dem i madlavningen, giver vi dig gode råd her. Vi har inviteret @frupoulsen til at fortælle om sin passion for madlavning og sine blomstrende sommermad serveret på smukt, blåt porcelæn. 

Der findes et hav af forskellige blomster, der kan spises, og udover at de er smukke og pynter i maden, så smager de godt. Hvis du bruger vilde urter i maden, vil du opleve, at de løfter og beriger maden og giver nye eksotiske smagsvarianter.  I udenlandske køkkener f.eks. i Østen benyttes blomster i maden og med vores interesse for det nordiske køkken, er der sket en interesse for brug af blomster i maden. Flere og flere har fået øjnene op for, at der er masser af spiseligt i haven.

Når Marianne kokkererer med blomster, handler det ikke bare om sundhed, men også om syn og æstetik. 

Ren, uforfalsket æstetik, som vi alle har brug for i en travl hverdag. Det er nemt at få almindelig hverdags-mad til at fremstå varieret og lækkert med blomster. Desuden tilfører de også smag til mine retter.

141222044Her illustrerer Marianne på smukkeste vis, hvordan blomster kan anvendes i alle retter: salater, kager, supper, grøntsagsretter, smørrebrød og the. Hun anvender ofte belis, tagetes, roser, mælkebøtter, storkenæb, viol, lavendel, kornblomster, hjulkroner, kløver, dahlia, syren og morgenfruer. 

Vi håber, at du har fået mod på at gøre sommermaden endnu mere festlig med blomster. Har du lyst til at se mere til Mariannes unikke univers af lækre sommerretter, kongeligt porcelæn og blomster, så mød hende på instagram @frupoulsen. Happy Mountain sender de varmeste anbefalinger. 

De bedste sommerhilsner fra

Marianne, Stine & Lars.

 

129Vidste du, at Flora Danica stellet fra Royal Copenhagen er et af verdens fornemste, mest prestigefyldte og eksklusive porcelænsstel. Den enkelte maler kopierer i fri hånd de udførlige og indviklede blomstermotiver, som stammer fra illustrationerne i den gamle encyklopædi “Flora Danica”. Det blev skabt som en gave fra kongelige til kongelige, og bruges den dag i dag stadig af konger og dronninger, prinser og prinsesser. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Én god kop kaffe