Velkommen indenfor hos Stine!

Silent Fusion of Gender

Spring inspiration 2015

I går sluttede fire dages Formland i MCH Messecenter Herning. Happy Mountain var blandt de 10.000 besøgende og vi var med fra start. Det var en fornøjelse at møde vores følgere og ikke mindst nogle af vores gode samarbejdspartnere, som præsenterede forårsnyheder. Masser af inspiration og trends, som vi kan arbejde videre med. Vi er fulde af nye indtryk og fornyet energi.

Muubs Image Spring 2015Foto: Merrild Photography / Muubs

Trendtalk // Silent fusion of Gender

Vi var blandt andet til en spændende trendtalk ved PEJ gruppen og her blev vi bekendt med en ny trend kaldt: Silent Fusion of Gender. Trenden er et oprør mod den traditionelle kønsrolleinddeling. Formerne er rundede og feminine, men samtidig skarpe og maskuline. Trenden bevæger sig i den mørkere farveskala og udtrykket er råt. Det passer godt ind i Happy Mountains DNA.

Men når man går rundt på messen, er det klart for enhver, at designmarkedet generelt appellerer til kvinder – og til kvinders smag….

En af de messestande, som vi havde store forventninger til, var det danske møbel- og designfirma MUUBS, som præsenterede den nye Spring 2015 kollektion. Hver gang de skaber et nyt produkt, testes designet ved at vurdere, om en mand vil have det stående.

MUUBS Image spring 2015Foto: Merrild Photography / Muubs

Kollektionen fortæller om de skandinaviske designtraditioner med både originalt håndværk og international inspiration. Farvemæssigt er produkterne orienteret mod mørke og klassiske nuancer som sort, grå, natur og hvid. Denne kollektion er videreudviklet med håndværk og et endnu mere maskulint twist.

Muubs image spring 2015Foto: Merrild Photography / Muubs

Materialerne er gennemgående i genbrugstræ, kernelæder og flettede tekstiler. Materialer, som vi alle sammen kender, men noget nyt i kollektionen er de unikke håndlavede terrakotta-krukker(højre), som brændt over ild hjemme hos håndværkerne på Java i Indonesien. Produkterne har en tidløs patina, som giver unik karakter.

?Vi koncentrerer os om at skabe design og møbler til køkkenet, stuen, bad/wellness og til entreen. Til individuelle hjem, hvor vi med fokus på håndværk og naturens unikke udtryk søger autenticitet og ærlighed. Håndværk giver unika produkter, og materialer fra naturen eller genbrugstræ og læder betyder naturlig patina, som blot gør tingene endnu smukkere? siger brandmanager Karina Nørgaard, MUUBS.

Moderne ranch af betonFoto: Bjarni B. Jacobsen

i forbindelse med lanceringen af kollektionen, var vi inviteret hjem i MUUBS´ grundlægger Bent Povlsens private hjem til en hyggelig presseevent. En moderne, rå ranch af beton, hvor naturens kræfter og dens smukke, intense råhed virkelig kom til udtryk. Bent har en klokkeklar vision for firmaet og det handler om at udvikle produkter, der kan passe ind i parrets hjem og man må sige, at det minimalistiske hjem fungerer som den flotteste ramme om den boligstil, der gennemsyrer hele konceptet for Muubs.

 

Alt i alt en meget inspirende messe!

Se flere billeder fra vores besøg på Formland på Instagram @happymountain.dk

 

De bedste hilsner

Stine & Lars

Happy Mountain marble

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Velkommen indenfor hos Stine!