Designentusiasternes højborg

En hyldest til den lyse tid

Solens stråler varmede i weekenden for første gang i år Danmark og vi fornemmede de første tegn af forår. Foråret med al sin kraft virker hver gang, som om alt begynder på ny. Blomstrene springer ud, træerne bliver grønne og tiden nærmer sig til gækkebreve og påskeæg. En tid med gavmildhed og glæde. Vi giver dig inspiration til, hvordan påskeægget til den, du elsker, kan se ud.

Nicolas Vahé Easter

Smuk keramik og god chokolade er en herlig kombination. De enkle æggeforme med karakterfulde glasurer, der i sammensætning nærmer sig naturens forskelligtfarvede sten. De rå krukker er super funktionelle og indeholder 12 chokoladeæg med karamel. Det er Nicolas Vahé, der er manden bag disse fine påskeæg. Nicolas Vahé er uddannet chocolatier under Daniel Giraud Valence, som er en verdensberømt chocolatier, og blandt Frankrigs bedste dessertkokke. Nicolas har blandt andet tryllet som konditor på Falsled Kro i mere end 3 år, og han har også været chefkonditor på Fakkelgården ved Kruså.

Royal Copenhagen Easter

Forårskollektionen fra Royal Copenhagen fylder 10 år og er i år stærkt inspireret af de danske havers forårsbebudere. I år er der blevet fremstillet en særlig stor jubilæums-bonnoniére med tulipaner og birkegrene. Det voluminøse æg har et hav af anvendelsesmuligheder.

Royal Copenhagen

Det første påskeæg blev oprindeligt inspireret af det luksuriøse Flora Danica stel, som er baseret på virkelige botaniske tegninger af danske blomster og planter. Sommerfugle, blomster og fugle. Det kridhvide porcelæn er dekoreret i delikate farver og udstråler glæde og optimisme. Nedenfor ser du, hvordan vi bruger jubilæums-bonnonniéren. Giv en smuk gave, der er værd at gemme.

Royal Copenhagen Easter Egg Andsbjerg & Birklykke

De bedste forårshilsner fra Stine & Lars

happy mountain logo black:grey

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Designentusiasternes højborg