SIROCCO LIVING: Mødet mellem Norden og Sahara

Formland over al forventning

‘arigatou gozaimasu’ er japansk og betyder tusind tak – og vi vil gerne have lov at takke for en en begivenhedsrig designfestival – Formland Spring 16. Fire dages branchefest med alt, hvad hjertet begærer indenfor interiør, design og livsstil, sluttede igår, søndag. Hvis du spørger os, har Formland aldrig stået skarpere. Vi kigger tilbage på en god weekend!

IMG_1103

Som mange af Jer ved lavede vi take-over på Formlands instagram-konto igår – og hvilken fornøjelse! Formland kan glæde sig over fremgang på alle parametre: udstillere, nyheder og besøgende. 12.522 besøgende fra 5.409 forretninger sugede til sig af design- og interiørmæssig næring. Fremgangen i antal butikker er på 32% sammenlignet med sidste Formland Spring. Man mærkede i den grad optimisme, glæde, købelyst og forår!

IMG_2425

Det var forårets komme, som var i fokus. Trendzonerne skabt af Eckmann Studio var stærkt inspireret af den japanske festival Sakura, hvor man fejrer kirsebærtræets blomstring. Millioner af mennesker verden over sætter sig i bevægelse hvert forår for at opleve pragtsynet. Formålet med trendzonerne var at japansk håndværk skulle fornes med skandinavisk formsprog. Selvom de to kulturer syntes at være langt fra hinanden, har vi meget til fælles – og vi har meget at lære af den japanske kultur.

LÆS OGSÅ: FORMLAND SPRING 2016 (1/3)

IMG_0224

Vi deltog i de kreative workshops, som indbød til at tage et ‘zen moment’ og fordybe sig. Der var både mulighed for at lave sin egen designerpendel, arbejde med Ikebana, vifter og kalligrafi.

LÆS OGSÅ: FORMLAND SPRING: Mere end en handelsmesse (2/3)

IMG_4898

IMG_0469

Formland er langt mere end en handelsmesse. Det er et åndehul og inspirationsmekka i en travl hverdag. Vi mødte spændende personligheder, gode samarbejdspartnere, kollegaer og kreative iværksættere på Nordic Buzz. Formland Autumn 2016 gennemføres i dagene 18.-21. august i MCH Messecenter Herning – og vi glæder os meget.

Bedste hilsner
happy mountain logo black:grey

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SIROCCO LIVING: Mødet mellem Norden og Sahara