Et efterår med harmoniske farver og simplicitet

Hos Stine: hjemmet, hvor modsætninger tiltrækkes

Stines hjem var ‘Ugens Bolig‘ i ugebladet SØNDAG, nr. 41, som blev udgivet 09.10.2017. SØNDAG er Danmarks største kvindeblad med 265.000 læsere og og 182.883 onlinebrugere. (Aller, 2017) I jagten på det personlige hjem, lader Stine Andsbjerg sig ikke påvirke af kommercielle indretningstendenser. I familiens hjem nord for Aarhus mikses design med personlige fund.

009_t1p9691

untitled-collage-1

Når du træder indenfor hos Stine Andsbjerg, bliver vi mødt af en perlerække af designikoner fra Arne Jacobsens hånd, etniske gulvtæpper, art deco-inspirerede spejle og spændende kuriositeter

”Min stil er en kombination af klassiske designikoner, rustikke håndplukkede elementer og personlige loppefund, der fortæller en historie. Kontrasterne tilfører karakter og personlighed til hjemmet.” siger Stine Andsbjerg, der også er medstifter af indretningsfirmaet og interiørbloggen Happy Mountain.

002_t1p9705

008_t1p9688-1

Stine holder af at besøge loppemarkeder og marskandiserbutikker, både lokalt i Aarhus, men også gerne i Nordjylland, hvor hun har to favoritter:

“Jeg finder altid gode ting hos Lykkegaard ved Bindslev og Gamle Minder Tversted. Det er sjældent, jeg går efter noget specifikt, men jeg kan godt lide at gå på opdagelse og finde unikke ting til mit hjem. Lige nu er jeg blandt andet optaget af smukt farvet glas.

018_t1p9783-1

1-1

010_t1p9903

På et rustik konsolbord står ifølge Stine selv hendes bedste loppefund: en ekstravagant skulptur, der forestiller et hestehoved håndskåret i massivt, sortmalet træ. Skulpturen er nu blikfang i stuen, hvor den står som et stærk kontrast til den klassiske PH 3/2 glaslampe. Stine arbejder bevidst med kontrasterne og fortæller:

”Jeg kan godt lide at kombinere det klassiske med traditionelt og ærligt håndværk. Det giver kant og personlighed. For eksempel er stagerne på konsollen lavet af store saltblokke fra Siwa Oasen i Ørkenen. Det tilfører produkterne en unik historie og uvurderlig charme.”

LÆS OGSÅ: Hjemme hos Lars: 44 m2 hybel med designklassikere

021_t1p9794-1

016_t1p9913

Små og store samlinger
På trods af, at Stine indretter sig med de tidsløse designikoner, er hun dog ikke bleg for at gå efter farver, der skiller sig ud. For eksempel har hun indrettet sig med en kaki/brun variant af de kubiske Montana-reoler.

”Jeg har det godt med farver og derfor var det naturligt for mig at vælge Montanareolen i farven Boulevard. Jeg er generelt glad for de jordbunde nuancer og for mig findes der ikke nogle regler, når det kommer til sammensætningen. Det er netop kombinationen, der skaber det personlige hjem.” forklarer Stine.

019_t1p9801
untitled-collage-4

Flere steder i Stines hjem finder vi små, personlige samlinger. I et rustik jernskab i stuen står en klase af gamle, farverige rømerglas, som hun har arvet af sin mormor. Glassene ynder hun at bruge ved højtiderne smukt akkompagneret med håndmalet porcelæn fra Royal Copenhagen. Stines passion for Royal Copenhagen har medført, at hun er udnævnt som brandambassadør for den respekterede virksomhed. Om hendes passion forklarer hun:

”Jeg er meget glad for min samling af Royal Copenhagen og jeg tror, at langt de fleste har et tilhørsforhold til det musselmalede. Det betyder meget for mig, at Royal Copenhagen stadig producerer porcelæn med stor respekt til det oprindelige. I en tid, hvor vi har travlt, værdsætter jeg, at kaffen serveres i en håndmalet kop. Det giver følelsen af luksus i hverdagen.”

1-2

Når vi spørger Stine, hvad hun er allermest glad for i sit hjem, lyder svaret prompte:

“Jeg har en fantastisk udsigt ud over de åbne marker og Aarhus bugten. Det er jo ikke noget, jeg selv har bidraget med, men det gør mig glad hver dag. Jeg betragter min udsigt som et levende maleri, da motivet udenfor vinduet altid er i forandring, der altid er i forandring.”

untitled-collage-3

Stine tips til en personlige stil:

  1. Jagt unikke loppefund; det skaber personlighed og karakter til dit hjem.
  2. Du kan nemt skifte udtryk med tekstiler og friske blomster.
    Det tilfører liv og gør hjemmet imødekommende og behageligt at være i.
  3. Lad dig ikke påvirke af, hvad indretningsmoden siger.
    Hvis du vil have et personligt hjem, skal du turde at gå egne veje.

Photo credit: Aller Media
Fotograf: Frederikke Heiberg
Tekst af: Living Stories, Pia Olsen & Lars Birklykke

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et efterår med harmoniske farver og simplicitet