Hos Stine: hjemmet, hvor modsætninger tiltrækkes

Juleborde 2017: On your toes for christmas

I over et halvt århundrede har både kendte, kongelige og kreative ildsjæle dækket juleborde for Royal Copenhagen. En tradition, der er blevet en af de mest populære julebegivenheder i København – og for os er starten på en fantastisk juletid. Vi er stolte ambassadører for Royal Copenhagen og denne dag ser vi frem til hvert år. Bordene er i år dækket af seks af ballettens dygtigste dansere fra Den Kongelige Ballet. Oplev deres yndefulde og dramatiske universer her.

rc_juleborde_2017_kristoffer-sakurai_1

Kristoffer Sakurai: Drømmebord mellem to kulturer
Det elegante univers er holdt i en grå tone i tone palet, der signalerer en zen-inspireret og meditativ ro med plads til fordybelse og kærlighed. Kristoffer, der har rødder i både Danmark og Japan, har valgt at skabe et bord, der favner begge kulturer – et bord, som for ham udgør den perfekte ramme for hans drøm om det ultimative selskab. Universet er lyst og æterisk, og der er en elegant leg med kontraster mellem det maskuline og feminine, det raffinerede og robuste, naturen og kulturen.

rc_juleborde_2017_kristoffersakurai_2

Femke Mølbach Slot: All That Jazz and Love
Stemningen er eklektisk og glamourøs. Der er dækket op til to i jazzklubben med det poetiske og romantiske flora-stel. Det er sidst på aftenen. Champagnen bobler i glassene, natmaden er bestilt. Stemningsfuldt lys falder blødt på tunge, gyldne tekstiler og bløde loungemøbler.

Luften er ladet med associationer til Broadway, Sinatra, The Sands, Hollywood, gentlemen i smoking og laksko, en løsnet butterfly og kvinder iklædt lange rober og tårnhøje stilletter. Scenen er sat og overladt til en diva.

SE OGSÅ: ROYAL COPENHAGENS JULEBOLDE 2014

rc_juleborde_2017_femke-slot_1

rc_juleborde_2017_femkeslot_3

rc_juleborde_2017_femkeslot_2

Ida Praetorius: The Afterparty
Det er de dybe og intense juvelfarver, der tegner Idas juleunivers, som centrerer sig om et bronzeret spejlbord, dækket med det sofistikerede Musselmalet Helblonde Purpur og Musselmalet Halvblonde akkompagneret med smukt farvet glas. Bordet er en hyldest til kærligheden, til kunstarten og sammenholdet. Universet er i krydsfeltet mellem Hviids Vinstue, hvor danserne ofte ender i december, og en eventyrlig og magisk bar i New York.

SE OGSÅ: ROYAL COPENHAGENS JULEBORDE 2015

rc_juleborde_2017_ida-praetorius_1

rc_juleborde_2017_idapraetorius_2

Andreas Kaas: Et øjebliks nærvær
Universet er urbant og uhøjtideligt. Det afspejler en balletdanser men også en ung Andreas på 24 år, der har sat scenen for en hyggelig frokost med sine venner.  Borddækningen er lige så fragmentarisk som indretningen: en skøn blanding af Blå Riflet og Riflet Signatur samt Hvid og Blå Elements, der sammen tager traditionen et nyt sted hen.

SE OGSÅ: ROYAL COPENHAGENS JULEBORDE 2016

rc_juleborde_2017_andreas-kaas_1

rc_juleborde_2017_andreaskaas_4

Anne Marie Vessel Schlüter: Nøddeknækkerens juleeventyrlige bord
Anne Maries julebord stråler i dybrøde farver. Det er dækket op med stellet Stjerne Riflet Jul, som er rigt dekoreret med alle de julemotiver, der kendetegner den traditionelle jul. Helt centralt på julebordet står Anne Maries private Nøddeknækker, som hendes reservefar har snittet. Han var snedker på Det Kongelige Teater.

rc_juleborde_2017_anne-marie-schluter_1

rc_juleborde_2017_annemarieschluter_2

Alban Lendorf: Vrangsider
Albans dekonstruerede juleunivers vil ramme sanserne og udfordre traditionerne, sætte smerterne til skue og vise vrangsiden af det perfekte.

rc_juleborde_2017_alban-lendorf_1

rc_juleborde_2017_albanlendorf_7

Årets borddækkere, som har kastet glans over dansen på de største scener i verdens metropoler, er solodanserne Alban Lendorf og Ida Praetorius, solisterne Andreas Kaas og Femke Mølbach Slot, tidligere solodanser Kristoffer Sakurai samt instruktør, tidligere danser og leder af balletskolen Anne Marie Vessel Schlüter.

Alle giver de deres personlige fortolkning af et julebord – det bord, der skal samle netop de mennesker, som står deres hjerter nærmest. Vi håber, at dette indlæg har inspireret dig til at dække et yndefuldt eller dramtisk julebord. Bordene kan opleves i Royal Copenhagen Flagship Store på Amagertorv frem til nytår.

rc_juleborde2017_gruppebillede_300dpi

Billederne er lånt af Royal Copenhagen. Tak for en inspirerende dag.

 

En måde, hvorpå man selv kan tilføje lidt ekstra til ens julebord, er ved at pryde bordet med en bordløber i hør. Det giver et tvist til det traditionelle julebord.

 

De bedste hilsner
Stine & Lars

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hos Stine: hjemmet, hvor modsætninger tiltrækkes