Designmessen, der har samlet folk gennem 34 år

Sanseligt nordisk lys

Nyt dansk belysningsbrand kaster nyt lys over designhistoriens lampeklassikere. Med danske rødder og et globalt udsyn ønsker Nuura at sprede unikt nordisk lys gennem lyskollektioner i rent og tidløst design. Er du udkig efter en lampe, der skiller sig ud fra mængden, tipper vi om et nyt lovende belysningsbrand med dette opslag.

nuura_blossi_8_blossi_wall_lifestyle_1

Nuura betyder lys og ære. Det er et nyt dansk belysningsbrand, der med inspiration fra det nordiske lys og den sanselighed, som den nordiske natur rummer, skaber eksklusiv æstetisk belysning. Det kommer til udtryk i den varme, som lyset fra lamperne giver og den ro der rammer en, når man træder ind i et rum, hvor en Nuura lampe er.

De første fire kollektioner er designet af den danske designer, Sofie Refer, som sammen med Nadia Lassen og Peter Østerberg stiftede Nuura i 2017. sofie Refer har vundet flere internationale priser, bl.a. ’Worlds Best Design’ fra Elle Decoration i 2009 og ’Best Light’ fra Wallpaper i 2006. Nadia Lassen og Peter Østerberg var med til at bygge ’by Lassen’ op, men har nu solgt deres andele til Søren Lassen, som nu er eneejer af firmaet.

untitled-collage-2

Nadia Lassen er oldebarn af Mogens Lassen. Der er ingen tvivl om, at Lassen-brødrene havde et stort talent; de tegnede hele deres liv og levede for de unikke og smukke designs. Mogens Lassen var et legebarn, der elskede at eksperimentere med nye former og funktioner – og det lægger så dybt i Nadia Lassen og kommer også smukt til udtryk i Nuura.

Nuura har taget udgangspunkt i lysekronens skønhed, dens måde at kaste lys ud i et rum og den glæde og følelse som en lysekrone og lyset fra den skaber i en. Omdrejningspunktet for alle Nuuras lampekollektioner er altså moderne lysekroner, som fortolkes til pendler, væg-, bord- og standerlamper. Priserne starter fra 1.799 kr.

untitled-collage-1

Vi er særligt vilde med udtrykket i lampeserien Miira. Navnet til kollektionen, valgte Sofie Refer, da det har stor personlig betydning for hende.

”Kollektionen er dedikeret til min datter Mira, som er en stor inspirationskilde for mig. Derudover betyder Mira ’fred og skønhed’. Samlet ind- rammer betydningerne denne kollektion, ” forklarer Sofie Refer.

Miira består af to større lysekroner med 13 eller 6 pendler, som tager sig godt ud i smukke hotellobbyer og større entréer. I kollektionen findes også en mindre lysekrone med 4 glas kupler, en enkelt pendel samt en bord- og en væglampe – alle smukke og unikke i det private hjem. Kollektionen er produceret i Sverige og er udført i højeste kvalitet. Metallet er smukt forarbejdet, sirligt afrundet og giver designet balance og tyngde. For at fuldende det tidløse design, er metallet farvet med en smuk mørkegrå farve ved navnet ’Rock Grey’. Farven er specialudviklet og har en mat finish med glitrende undertoner. Det mundblæste glas fås i et optikglas med præget mønster og i opalhvidt glas, som blidt spreder et nordisk lys.

nuura_liila_wall_opal_lifestyle_2

Nuura blev lanceret på Stockholm Furniture & Light Fair i starten af februar og har allerede høstet stor international opmærksomhed. Der ligger en stor kvalitet i designet og udformningen og med det stærke hold bag Nuura ser vi et kæmpe potentiale. Så hold godt øje med Nuura.

Bedste hilsner
Stine & Lars

 

Alle billeder tilhører Nuura.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Designmessen, der har samlet folk gennem 34 år