Sanseligt nordisk lys

En ny fortryllende blomsterfortælling fra Royal Copenhagen

I 243 år har det blå mønster sat penselstrøg i vore hjerter. Royal Copenhagen er dybt forankret i os alle og vi har alle et tilhørsforhold til de blå blomster malet på hvidt porcelæn. Blomster, der over flere gange er blevet fortolket på ny. Har fået nye farver. Forstørret. Forenklet. Malet på nye former. Men hver gang med forbindelse og stor respekt til det oprindelige. Med inspiration fra en svunden tid og nutidens minimalistiske æstetik, lancerer Royal Copenhagen i dag det første nye stel i 10 år, som fortolker én af de ældste dekorationer i porcelænvirksomheden historie. Stellet kaldes blomst, og er dekoreret af den hollandske kunstner Wouter Dolk. Stellet forener en passion for blomster, en ny smuk form og tredimensionale penselstrøg.

blomst_tea_tablesetting_tif

Det nye design tager udgangspunkt i ét af de ældste stel i porcelænsvirksomhedens historie, og alle steldele er hånddekorerede med en enkelt smuk blomst:

“Vi vidste, at vi gerne ville lave noget med ‘Blå blomst’, som stammer tilbage fra vores ophavstid. Undervejs i processen udviklede det sig til et helt nyt selvstændigt stel med referencer til historien, men med en mere stram, enkel æstetik. blomst er en nyfortolkning af noget, som er klassisk og umiskendeligt os”, fortæller Niels Bastrup, kreativ direktør hos Royal Copenhagen.

Royal Copenhagen har altid været synonym for håndværk og porcelæn af ekstraordinær god kvalitet – Royal Copenhagen er også anerkendt for deres modige nyfortolkninger og innovation med respekt for deres historiske rødder. Vi viser Jer lidt billeder fra processen i tilblivelsen af det nye stel Blomst.

blomst_wouterdolk_studio_mug_tifDekorationerne til blomst er skabt af den anerkendte kunstner Wouter Dolk, som nok er bedst kendt for sin poetiske og stemningsfulde æstetik og sin særlige evne til at genskabe naturens skønhed i smukke håndmalede vægdekorationer.

blomst_wouterdolk_studio_mug_bigbowl_tifI mere end fem år har Wouter arbejdet tæt sammen med både håndmalere og formdesignere fra Royal Copenhagen på at nå frem til det helt rigtige udtryk, der kunne bringe nyt liv til de gamle dekorationer til ’Blå blomst’ fra 1780. Resultatet er et komplet nyt stel, som elegant balancerer mellem en kantet form på den ene side og dekorationernes bløde, romantiske udtryk på den anden.

blomst_cupboard_eu_us_tif

”blomst repræsenterer en samling af blomster, som hver især har deres egen fortælling og mening. Stellet er på den måde forbundet til en ’lukket have’, hvor du kan plukke forskellige blomster, sætte dem på bordet og tilsammen skaber de en buket”, fortæller Wouter Dolk.

blomst_wouterdolk_studio_traywithplate_cupandsacser_tif

Blomst er tilgængelig i Royal Copenhagens egne butikker og på Royalcopenhagen.com

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sanseligt nordisk lys