3 UGER TIL FORMLAND AUTUMN 2016

En uge til FORMLAND AUTUMN 2016

DARK CHOCOLATE

Selvom kalenderen officielt siger sensommer nu, er det en forårs-brusende fornemmelse, der fylder hele kroppen. Det er nemlig tiden, hvor alle firmaer lancerer deres efterårsnyheder; det er tiden, hvor vi finder ud af, hvilke tendenser, der skal dominere i vores bolig og vigtigst af alt – er det tiden, hvor butikkerne planlægger julehandlen og dermed, hvilke gaver, der skal ligge under træet juleaften. For designentusiaster som os, kribler det i fingrene for at se alt det nye og vi glæder os til, når branchen mødes til årets største branchefest FORMLAND AUTUMN 2016 om præcis en uge. (lukket fagmesse) Læs vores FORMLAND-guide (3 ud af 3), her kan du se, hvad vi glæder os særligt meget til.

I en tid med travlhed, frygt, terror og kaos – værdsætter vi de små øjeblikke med ro, livsnydelse, lykke og velvære. Omdrejningspunktet for dette års FORMLAND AUTUMN 2016 er kærlighed og passion. Besøg de tre spændende trendzoner, ’FOOD & CHOCOLATE FESTIVAL’, ’Love is in BLOOM’ og ’FOCUS’.

chocolateForelsket i chokolade
Trendzonen ’FOOD & CHOCOLATE FESTIVAL’ beviser, at magi er spiseligt. Chokolade har efter 150 års eksistens endelig opnået sin fortjente status og opfattes i dag som superfood. Vi glæder os til at møde de mange udstillere, entusiaster og andre eksperter i Hal F, som er klar til at begejstre de mange besøgende. Det er også i denne hal, at du kan møde chokolademager Mikel Friis-holm, som er tredobbelt verdensmester i chokolade. Han afholder gratis workshops, hvor man kan støbe sin egen pålægschokolade.

LÆS OGSÅFESTIVAL OG KÆRLIGHED PÅ FORMLAND (2 ud af 3)

Et godt råd fra os er at lade være med at booke hele kalenderen med leverandørbesøg – og i stedet tage dig god tid til at besøge de inspirerende trendzoner udarbejdet af de skarpeste i branchen. Det er her FORMLAND differentierer sig fra andre store messer og det er her du kan få unikke input til din virksomhed eller dygtiggøre dig på lærerige workshops.

Vi er ofte blevet spurgt, hvordan vi kan bruge 4 hele dage på FORMLAND – men igen må vi bare slå fast, at FORMLAND er mere end en handelsmesse – dette efterår er der 66 inspirerende foredrag, shows og workshops. Messen er fyldt med indtryk og når du trænger til at koble fra tilbyder Simple Days Yoga Studio 20 minutters meditationssekvenser. Er du lidt mere vovet, kan du besøge Devils Ink tattoo-shoppen og få en personlig tatovering.

DBEA084A-1897-4FB6-8E7B-1C38AF0AD1CBUdstillerlisten tæller over 430 udstiller dette efterår og vi har allerede lavet lister med, hvilke udstillere vi først og fremmest skal besøge. På listen er Rebecca Uth , der ejer designfirmaet Ro. Firmaet har dybe rødder i kærligheden til håndværk, kvalitet og naturligvis ro. Ro er kontrasten til den hurtige og konstant skiftende verden, vi lever i. Ikke alene passer det godt i vores filosofi hos Happy Mountain, så passer det også godt i messens overordnede tema. På messen introducerer de to nye farver til deres brugbare skåleserie med japansk æstetik og dansk funktionalitet – farverne er oxblood og ash grey. Er de ikke smukke? Du finder Ro i hal D3204.

roc”Den mørkerøde glasur har rødder tilbage til okseblodsglasur fra Ming-dynastiet i Kina, og i Europa var den Kongelige Porcelænsfabrik først med en efterligning i begyndelsen af 1900’erne. Den lyse aske grå glasur også har rødder i Asien.” Fortæller kreativ direktør Rebecca Uth.

Hvis du godt kan lide tanken bag ovenstående, kan vi nævne, at du bør besøge ’Love is in BLOOM’-trendzonen, som stiller skarpt på kærlighed til planter og blomster samt til det håndlavede, ægte og autentiske, traditioner, gæster og fester. Besøg trendzonen i hal E – her kan du hver dag deltage i gratis workshops. Du kan blandt andet lære grundprincipperne i en borddækning og lære, hvordan man får opdækningen til at fortælle en historie.

LÆS OGSÅ: 3 UGER TIL FORMLAND AUTUMN 2016 (1 ud af 3)

getimage.ashx

Foto: MCH/Tony Brøchner.

Kæderne samles
Vi har begge besøgt messen gennem flere år. Lars startede med at besøge messen i sin elevtid i Kop & Kande, hvor de hvert efterår tog til Herning for at blive tanket op med ny inspiration og ikke mindst møde alle kollegaerne fra hele landet. Blandt andet anser Kop & Kande FORMLAND som samlingsstedet for hele branchen og udstiller på egen stand, hvor alle medarbejder kan hente inspiration til den kommende julesæson. Igen i år har nogle af de mest relevante kæder i Danmark meldt deres ankomst – herunder Bahne, Imerco, Inspiration, Illums Bolighus, Interflora, Magasin blandt mange andre. FORMLAND formår at samle de store aktører og det skyldes det brede udvalg af udstillere, nyheder og events. Atmosfæren på FORMLAND er helt unik og vi glæder os helt vildt.

Har du endnu ikke sikret dig adgang endnu, kan du bestille din billet her.

Turen til Herning
I forbindelse med messen er der lavet en række gode transporttilbud med både bus, tog, færger og fly. Du kan blandt andet flyve fra København med en returbillet fra Kastrup til Karup og blive samlet op af shuttlebus. Ligesom der også er gode overnatningsmuligheder i byen. Du kan læse meget mere om det her.

4 dages branchefest med alt, hvad hjertet begærer, kærlighed, chokolade – vi kan ikke vente nu!

Med ønsket om en rigtig god messe,
Stine & Lars

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

3 UGER TIL FORMLAND AUTUMN 2016