Royal Copenhagens Juleborde 2016

Nyt enestående koncept på Formland Spring

Inden længe er det tid til vores halvårlige inspirationsindsprøjtning, når Formland afholder messe nr. 66. Som de fleste af Jer ved, holder vi meget af at bruge vores tid på Formland. Derfor er det også med en vis stolthed, at vi deler denne nyhed med Jer. Vi er nemlig blevet udnævnt som ambassadører for den respekterede messe. I den forbindelse, har vi skrevet lidt om, hvorfor vi holder af Formland og hvorfor vi stålfast i stemmen kan sige, at det er Nordens mest inspirerende interiør- og designmesse.

formland0

Jysk købmandskab i internationale rammer
Det var på Formland, at frøene til vores forretning blev sået, da vi mødte en stor samarbejdspartner. Siden da har vi fået mange betydningsfulde relationer blandt udstillerkataloget, der både rummer de mest respekterede aktører og fremtidens spirende talenter. Messen summer af god stemning og positivitet både blandt udstillere, besøgende og arrangørerne. Vi bliver altid modtaget med varme og smil, når vi møder teamet bag Formland på de travle messegange. Formland er ægte og vi glæder os allerede til næste gang. Du kan møde de andre ambassadører her.

LÆS OGSÅ: FORMLAND UPgraded Autumn 2014

Vi har haft fornøjelsen af at besøge Formland i mange år, og vi nyder at se, hvordan messen hele tiden udvikler sig. Navnligt den måde, de samarbejder med de dygtigste i branchen for at sikre et niveau, der ikke findes andre steder i Norden. Til Formland Spring lancerer de et nyt innovativt koncept i samarbejde med en af Danmarks dygtigste trendforskere.

getimage-1Photo: MCH Messecenter Herning

Nyt enestående koncept på Formland: ONE
I fusionen mellem innovation og originalt design præsenteres det nye koncept: ONE. Her samles det ypperste fra tidens visionære first-movers og de eksperimenterende designstuderende. Du kan opleve originalt og nyskabende design samlet i et område med plads til eksperimenter og kreative idéer.

Nutidens vækstmagere har øje for at differentiere sig fra det eksisterende og i konceptet ONE kan man møde dem, der har modet til at skille sig ud fra mængden. I ONE findes både nye og veletablerede virksomheder – store som små. Fælles for dem er, at de er unikke. Nøgleordene er: originalt, trendy og ’ONE of a kind.’

De toneangivende frontløbere præsenterer de nyeste tendenser inden for interiør, småmøbler, kunsthåndværk og belysning. Konceptet er kurateret af en af Danmarks førende trendforskere og livsstilseksperter, Mads Arlien-Søborg.

getimagePhoto: Formland

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Royal Copenhagens Juleborde 2016