FORÅRSFORNEMMELSER I MAVEN – 1 UGE TIL FORMLAND

I morgen går det løs til Formland Spring 2017

Ventetiden er ovre og i morgen går det løs, når Formland slår dørene op til messe nr. 66. Allerede inden startskuddet lyder er der fremgang at spore. 450 udstillere har meldt deres ankomst – det er en fremgang på 10 % sammenlignet med sidste års forårsmesse. Formland er branchens samlingspunkt med de dygtigste fagfolk, der står klar til at formidle forbrugertrends, produktnyheder og unik inspiration. Kom med til fire dages designfestival i MCH Herning 2. – 5. Februar 2017. Vi er stolte Formland-ambassadører og giver Jer derfor en gennemgang og opsummering af, hvad du bare må opleve!billede-1Kreativiteten spirer i hal J3
Formland Spring hylder de innovative iværksættere i CREATORS COMMUNTY i hal J3. 80 spirende stjernefrø fra Nordeuropa præsenterer deres nyskabende designs. Fælles for udstillerne i dette område er, at de alle har en virksomhed, der er under tre år gammel. De kæmper om at få en fod inden for i design- og interiørbranchen. Det sker blandt andet ved design awarden som uddeles af den professionelle fagjury med blandt andet Ilse Jacobsen. Præmien er en stand på Formland Autumn 2017 samt 7.500 euro.

Vi ønsker alle de håbefulde iværksættere en rigtig god messe. Formland er et fantastisk springbræt for Jer. Personligt tror vi, at vi kommer til at se meget mere til Harald Hermanrud Studio, som har gentænkt det klassiske reolsystem. Oplev ’Homer System’ med de uendelige kombinationsmuligheder i Hal J Stand 7313.billede-2LÆS OGSÅ: FORÅRSFORNEMMELSER I MAVEN – 1 UGE TIL FORMLAND (2/3)

Spot de unikke enere
I et tidligere opslag har vi slået et slag for det nye koncept ONE, som er kurateret af Mads Arlien-Søborg. Designområdet ONE i Hal J1-2 hylder tidens visionære first-movers, der udstiller originalt og innovativt design. Nøgleordene for konceptet er: originalt, trendy og ’ONE of a kind.’ Dem, I skal møde nu, rammer konceptet lige på kornet med deres unikke vægskulpturer. Det er selvfølgelig Wulffwinding og de er blandt de første, vi lægger vejen forbi. De smukke skulpturer bringer væggene til live og balancerer mellem kunst og design. Mød Christina Wulff og Josefine Winding i Hal J2-7240.billede-3Tid til udeliv
Nu, hvor vi er halvvejs i den kolde vinter, er der endelig udsigt til mere sol og varme. Udendørslivet fylder mere end nogensinde i det moderne liv og vi ser det som en udvidet del af vores bolig. Selvom man bor i byen, dyrkes der pryd- og nytteplanter under navnet ’Urban Gardening.’ Det gøres i hyggelige kolonihaver, tilplantede baggårde og på grønne tage. KAAS Outdoor Living specialiserer sig som salgsagent indenfor interiør og møbler til udeliv. Én af nyhederne, som præsenteres er Diamond Watering Can fra Garden Glory. Besøg Hal J stand 7290, hvis du vil sikre dig den mest trendy vandkande.billede-4LÆS OGSÅ: DET KAN DU FORVENTE AF FORMLAND SPRING (1/3))

Vores bedste råd og anbefalinger

  • Planlæg dit besøg hjemmefra, så tiden udnyttes bedst muligt. Husk der er et stærkt foredrags- og workshop program alle dage på messen.
  • Gennemgå udstillerlisten og planlæg ruten rundt i messehallerne.
  • Hver dag kl. 13.00 – 13.30 afholder trendforsker Louise Byg Kongsholm pej trend A/W 17/18. SPEAK-UP Scenen i Hal D.
  • Spis frokost i Ginger Bar i Hal L. Koncept skab af Fly + Helsted
  • Afsæt tid til at besøge ’CREATORS COMMUNITY’ Her pibler det med talent og kreativitet. Rohn & Rahn støbte blandt andet sin virksomhed her – og har i dag stor succes.
  • Besøg ’THE COMMON SENSE SHOP’ i Hal E. Trendzonen er skabt af Eckmann Studio og opbygget som et moderne handels- og forsamlingshus. Hver dag kl. 10.00 – 10.30 afholder Humdakin rengøringsskole. Et lovende nyt dansk brand.
  • Brug inspirationszonerne aktiv – her er produkterne nøje udvalgte og skiltet, så du kan finde den pågældende udstiller. Her kan du få idéer til nye og kreative sammensætninger.
  • Lørdag og søndag guider vi Jer gennem messen på instagram. Følg med på @formland_official

Vi ønsker Jer en rigtig god messe! Har du ikke bestilt din billet endnu, kan du gøre det her.

Bedste hilsner

Stine & Lars

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FORÅRSFORNEMMELSER I MAVEN – 1 UGE TIL FORMLAND