Franske dufte med en historie

MAD et LEN er en fejring af moderne design og naturlige materialer og samtidig en af de bedst bevarede parfumehemmeligheder. De har genoplivet den traditionelle franske parfume-kunst, som ellers var glemt.
Med deres unikke produkter foreviger de gamle teknikker med produktion af metal og dufte. Happy Mountain elsker produkter, der er fyldt med sjæl fra de gamle dyder og traditioner. Selvom firmaet er forholdsvis nyt, tager vi Jer i dag med på en rejse langt tilbage i tiden. Virksomheden blev grundlagt af Sandra Fuzier og Alexandre Piffaut i 2007. Men historien
MAD et LEN ligger i landsbyen St. Julien du Verdon i det sydlige Frankrig og indfanger århundreders håndværk. Hver duft er sammensat af nøje udvalgte naturlige ingredienser og æteriske olier, udvundet fra blomster, træer, urter og krydderier. Duftene er ikke fortyndet, hvilket skaber kraftige aromaer, der fylder hele rummet uden at være anmassende.
Duftene hældes på sorte håndlavede jernkrukker, som er signeret og dateret af lokale smede efter de har fået en vegetabilsk voks. Hver krukke er håndlavet ved en gammel teknik kaldet ”panel beating.” Det tager omkring en halv time for en erfaren håndværker at lave én beholder.
Foruden duftelys er vi vilde med deres Pot Pourri, hvor de mildt parfumerede lavasten kaster en behagelig duft ud i rummet. De rustikke jernkrukker er samtidig æstetisk smukke. De har et råt udtryk, som passer godt ind i vores indretning
MAD et LEN refererer til “Madeleine” i den Franske forfatters Marcel Proust’s mesterværk – À la recherche du temps perdu (1913) oversat til På sporet af den tabte tid. Marcel Proust beskriver, hvor perfekt en smag eller lugt, kan udløse en følelse begravet dybt i vores hukommelse.
Duftene fra MAD et LEN er uløseligt forbundet med historien om dem, der har videregivet viden om dufte gennem århundrede. F.eks. er en af de mest velkendte dufte ” Spirituelle Verte”. Det er en hyldest til Middelhavsområdet med sine noter af basilikum og friske afskårne græsser.
Alle billeder af Happy Mountain. Opslaget er ikke sponsoreret.
Ingen kommentarer endnu