Få et sneak peek af By Nords nye kollektion
Hvor design møder naturen
I 2008 fejrede Hanne Berzant 10 års jubilæum hos et Danmarks førende forlag og havde fuld knald på karrieren, men hun manglede afløb for sin kreativitet. Hendes ægtemand, Søren, havde som Hanne et brændende ønske om at skabe sit eget designunivers og på en gåtur i det smukke Sydsverige stod det klart, at de skulle have en designvirksomhed med afsæt i den rå, nordiske natur.
På blot 6 år er By Nord COPENHAGEN blevet et anerkendt i hele verden for det enkelte design, høje funktionalitet og gode håndværk. By Nord lader sig inspirere af mangfoldigheden i den smukke nordiske natur, hvor det rå og blide mødes. By Nords filosofi og værdisæt passer rigtig godt ind hos Happy Mountain og en anden ting, vi godt kan lide, er at produktionen er bæredygtig.
På vores tur til Formland UPgraded fik vi et eksklusivt indblik i By Nords Autumn/Winter 2014 kollektion. Vi var henrykte og vi vil rigtig gerne vise dig et udpluk af de nyheder, vi glæder os mest til. By Nord beviser endnu engang, at de har sat nye standarder for tekstiler til hjemmet.
På billedet ovenfor ses noget helt nyt hos By Nord… Ikke viskestykkerne af god kvalitet, men motivet. Det lækre, grafiske udtryk er aldrig set hos By Nord før. De fleste forbinder nemlig By Nords motiver med dyr og planter, men i den nye kollektion er der også nye smukke mønstre og strukturer hentet fra naturen.
I arbejdet med disse har jeg været meget inspireret af alle de smukke mønstrer og strukturer, som findes i den nordiske natur. Disse organiske mønstrer, som ved første øjekast virker tilfældige, men som ved nærmere eftersyn udfolder sig som omfattende og nøje planlagte systemer. Jeg synes de er uendelige smukke og fascinerende. På mange måder adskiller denne kollektion sig fra de tidligere. Dog er naturen stadig min inspirationskilde. Det vil aldrig ændre sig. Fortæller Hanne Berzant, som er Creative Director & Owner.
Snapshots fra designprocessen
En af de nyheder, vi var mest vilde med var de nye håndklæder, som du kan se på billedet til højre. Håndklæderne er lavet i 100% hør og produceret i Europa. Den høje kvalitet med meget stærke fibre, gør at man sikrer en længere levetid for håndklædet. Hør har samtidig en fantastisk sugeevne og tørrer hurtigt sammenlignet med et håndklæde i bomuld. Så det er rent win-win! Eksklusivt og samtidig super praktisk.
Om hørserien siger Hanne Berzant:
Jeg kan rigtigt godt lide idéen om at genoptage gamle traditioner og give dem nyt liv og derfor er jeg særligt stolt af vores nye hørserie, som kombinerer hørens enestående egenskaber med en meget lang tradition for hørproduktion i det nordiske og baltiske område. Hør er det ældste tekstil i verden og er i min optik et af naturens små vidundere. Vi har indgået et samarbejde med et gammelt væveri, som vi synes tilfører vores design en masse sjæl og historie. Materialet stammer fra fibre af hørplanten og en hektar hør adsorberer hele 3,7 tons CO2. På grund af en fremragende evne til at absorbere vand behøver hør kun regnvand for at vokse og er derfor ikke til belastning for hverken naturen eller miljøet. Endvidere har hør både antiallergiske og antibakterielle egenskaber og en utrolig holdbarhed. Fiberen er er meget stærkere end fx bomuld og dermed har en meget længere levetid. Det er også et super anvendeligt produkt, hvis du fx er på farten og ikke har så meget plads i din taske/kuffert. Fordi hør fylder meget mindre end fx frottéhåndklæde er det perfekt at have med som badehåndklæde ? eller i tasken til en morgendukkert.
By Nord har forsøgt sig med nye materialer i nye kvaliteter, som indbyder til hygge. AW2014 er altså en af de der kollektioner, man bare skal røre ved. Produkterne lander i butikkerne først i oktober, hvor vi samtidig stabler en konkurrence på benene med By Nord COPENHAGEN.
Se det nuværende sortiment på www.bynord.com/dk/shop
De bedste hilsner
Følg os på Instgram:
I appreciate the great work put into this website.