Happy Mountain press

Bag Happy Mountain gemmer sig Lars Birklykke og Stine Andsbjerg. I sommeren 2013 fandt de hinanden på Instagram, og siden har de dagligt delt det design og interiør, som gør livet lækrere, sjovere og smukkere.

Navnet er en fri oversættelse og sammensmeltning af makkerparrets efternavne og refererer til deres indstilling til design. Det skal være toppen af den stil, de to elsker så højt. Et klassisk nordisk univers, hvor naturen får lov til at spille en essentiel rolle.

Kender man bare lidt til makkerparret, vil man hurtigt opleve lighederne: Det blå og bankende Royal Copenhagen-hjerte, den måde de bliver høje på godt håndværk, deres dybtfølte passion for råt, maskulint design og det hele naturligvis fordøjet på en blanding af guldkarameller og god kaffe. Et uvurderligt venskab gav anledning til at udleve en fælles drøm om at blogge, style og produktudvikle. 

5. juni 2014 så Happy Mountain dagens lys. På rekordtid fik de æstetiske soulmates en dedikeret fanskare og blev fra maj 2015 en del af Bloggers Delight, som er Danmarks største blognetværk. Her er 220 af de mest interessante blogs indenfor bl.a. mode, livsstil, beauty og mad er samlet i et premium netværk med samlet set læser 1 mio. med hver måned.

Følg Birklykke og Andsbjerg, de æstetiske soulmates bag bloggen Happy Mountain, og se, om du ikke også bliver lidt høj.

Velkommen hos Happy Mountain!