Nye størrelser i Normann Copenhagens Bell lampe kollektion
Flere klokkeformede loftslamper – Normann Copenhagen præsenterer Bell i diameter Ø: 22 cm. og Ø: 42 cm.
Normann Copenhagen udvider den populære lampeserie Bell med to nye størrelser. Med udvidelsen af serien åbnes der op for endnu flere indretningsmuligheder med den ikoniske, klokkeformede lampe. Bell, designet af danske Andreas Lund og Jacob Rudbeck, fås nu i fire størrelser i enten sand eller grå.
Bell er en loftslampe i en ikonisk klokkeform, hvor der er kræset for de få, men enkle detaljer. Bell har en jævn, rund overflade, der giver lampen et støbt udtryk. Frem for at gemmes væk, fremhæves mødet mellem ledning og lampeform på en moderne og anderledes måde.
Designerne Andreas Lund og Jacob Rudbeck har med Bell haft fokus på at designe en lampe, hvor ophængets design skulle have plads til at folde sig ud. Kontrasten mellem materialerne skaber et industrielt udtryk. Bell er en retningsbestemt lampe, der ændrer karakter og skaber nye oplevelser, når man bevæger sig rundt om den. Den hvide inderside reflekterer lyset, der falder som en kegle.
Designerne uddyber:” Bell har et formsprog, der gør lampen velegnet til mange typer af indretninger. Med de to nye størrelser, er serien blevet mere komplet. Man kan vælge netop den Bell lampe, der bedst dækker ens behov for belysning.”
Vi synes, at Bell er en fed industriel og moderne lampe, der giver et roligt “look” og passer godt i såvel køkken, stue, soveværelse og kontormiljø.
Hæng f.eks. den mindste Bell (Ø: 22 cm.) på hver sin side af sengen, eller hæng en af de største over spisebordet.
Bell kommer i 4 størrelser; Ø: 22 cm., 35 cm., 42 cm. og 55 cm.
Normann Copenhagen forhandles bl.a. hos Miinto.
Kan I li’ den? Vi kan!
Mange hilsner
Stine og Lars
De er bare sindsygt flotte!