Kalkede vægge giver et unikt udtryk

Royal Copenhagens Juleborde 2016

At dække et smukt bord for gæster og familie er en glæde til alle årets tider, men allermest til jul. I år dækkes der op under overskriften ”A Fashionable Christmas” og bordene er dækket af Danmarks og udlandets mest toneangivende designere. Opdækninger der viser, at drømmen om jul lever – hvad enten den er klassisk, finurlig, festlig, international eller rummelig.

Royal Copenhagen har i år inviteret fem danske brands og et udenlandsk; Rikke Baumgarten og Helle Hestehave fra Baum und Pferdgarten, Charlotte Eskildsen fra Designers Remix, Ole Yde fra Yde, Cecilie Bahnsen og Mark Tan – alle brands, der hver især også har en flot international tilstedeværelse og opmærksomhed. Som et internationalt islæt kommer den iranskfødte Leyla Piedayesh fra Berlin – hun er kvinden bag mærket Lala Berlin.

rc_juleborde_2016_mark_kenly_domino_tan_04
Med hvidlige nuancer placerer Mark Tan sine gæster i et stille og fint univers, hvor alle kan nyde den glædelige begivenhed i ro og harmoni. Han har dækket sit bord med Hvid Riflet og Arje Griegsts ikoniske Konkyliestel.

rc_juleborde_2016_ole_yde_01
Ole Yde byder inden for til jul på Le Petit Trianon og sidder til bords med ingen mindre end den franske dronning Marie Antoinette. Stilen er overdådig i ægte Louis Seize-stil – og der er naturligvis dækket op med Flora Danica. Det meget smukke og ekstravagante stel brydes med en løssluppenhed. Opdækningen er nemlig iscenesat som en overstået fest, med en nedfalden lysekrone, pletter på dugen og væltede stole. Vi vil gerne være med næste gang, Ole 🙂

Modeverdenen formår at fange øjeblikket, bearbejde det og samtidig bibeholde dens forankring i det gode håndværk og eksklusive materialer. Præcis som Royal Copenhagen, der i 241 år har sat penselstrøg i vore hjerter. Royal Copenhagen er dybt forankret i os alle og vi har alle et tilhørsforhold til det smukke porcelæn.

LÆS OGSÅ: HUMORISTISKE HISTORIER FORTALT GENNEM KONGELIGT PORCELÆN

rc_juleborde_2016_cecilie_bahnsen_01
Cecilie Bahnsen har da også valgt at dække et meget personligt bord med Hvid Halvblonde i samspil med Hvid- og Multifarvet Elements, der på en og samme tid forener historie og nutid. Cecilie Bahnsen har skabt et univers, hvor arbejde og privatliv flyder sammen. Efter syv år i London forsøger hun at sammensætte en jul af brudstykker fra to lande og to traditioner, når hun skal holde jul med sin engelske kæreste.

rc_juleborde_2016_baum_und_pferdgarten_01
Rikke Baumgarten og Helle Hestehave dækker deres bord med et potpourri af de blåmalede stel. En opsigtsvækkende scenografi med tre sammensatte bord, hvor man bliver tryllebundet af valget af teksturer, materialer og indtryk, mens bordet roterer.

rc_juleborde_2016_charlotte_eskildsen_01
Med sin sædvanlige sans for modernitet og konceptuel enkelhed inviterer Charlotte Eskildsen sine gæster ind i et univers, hvor lyserød er den altdominerende farve. Charlotte Eskildsen har valgt det mest enkle af Royal Copenhagens stel, Hvid Riflet qua sin enkelhed og modernistiske udtryk. Jul i en moderne ramme i en alternativ farve.

rc_juleborde_2016_leyla-piedayesh_02
Leyla Piedayesh, grundlægger af lala Berlin, fører sine gæster ind i et univers, hvor sanserne skærpes, øjet frydes og nysgerrigheden pirres. Hun inviterer til De Hellige Tre Kongers fest, hvor hun forener Mellemøstlige og Europæiske visioner om stil og mode. Man bliver draget af de smukke farver, der gnister som juveler. På smukkeste vis kombineres Leyla Piedayesh Blå Riflet og Prinsesse med Musselmalet Halv- og Helblonde Purpur.

LÆS OGSÅ: JULEBORDE ANNO 2014

I over et halvt århundrede har både kendte, kongelige og kreative ildsjæle fortalt unikke historier gennem kongeligt porcelæn. En tradition, der er blevet en af de mest populære julebegivenheder i København – og for os er det den dag, hvor julen kickstartes. Derfor glæder vi os altid ekstra meget til denne specielle dag. Bordene kan opleves i Royal Copenhagen Flagship Store på Amagertorv frem til nytår. Billederne er taget af Asger Mortensen for Royal Copenhagen.

Bedste hilsner

Stine & Lars

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kalkede vægge giver et unikt udtryk